Ny han - hvad skal man vælge?

Jeg står i det situation, at jeg skal bruge en ny han til Madonna og Elvira.
Jeg har tidligere skrevet, at det skal være en beige han fra en pelsfarm, og det holder jeg stadig fast i.

Jeg har nu forhørt mig 2 steder, og har fået vist 2 hanner. Den ene fra en farm jeg ikke kender, men har læst om, og de virker ret fornuftige. Dog kender jeg dem som sagt ikke, de er relativt nyopstartede, og der er derfor ikke rigtig nogen der ved, hvad de levere af dyr, mht temperament og helbred. For ud fra billederne, er der ingen tvivl om, at det er nogle rigtig flotte dyr de har. Jeg er faktisk ret forelsket i den han jeg har fået vist, selvom han er noget lys i det. Men da der er ebony i mine dyr, er det til at leve med.

Så har jeg et tilbud om en billigere han, fra en farmer jeg kender, og kender en del der har dyr der fra, og er meget positive. Dyret er billigere, men billedet var ikke specielt optimalt.

Derfor sidder jeg nu, og håber at den sidste vil sende mig nogle nye og bedre billeder, så jeg snart kan få anskaffet mig en han.

Elvira er fra 12. juli, så der er lige et par måneder til at hun kan komme i avl endnu. Men tiden flyver jo, som vi alle ved, og det nytter jo heller ikke med at vente til hun er stor nok, for så er det formentlig kun til at få hanner, der ikke er store nok til at blive sat i avl.

Der kommer billeder ud når jeg har fundet ud af hvad for en jeg skal have, og når jeg har fået grønt kort til at købe den, af manden.
Han er ikke helt glad for udsigten til at jeg køber en chinchilla til. Tror mest af alt at det er et spørgsmål om, at han ikke vil have for mange avlspar, da han hader når vi skal af med unger.

Madonna er Hetero Pink White Ebony og Elvira er TOV Ebony
Madonna har pletter, så det bliver sjov at se, om der kommer plettede unger.


Og så skal jeg da forresten også have skrevet, at jeg nu er rimelig sikker på at Speedy er drægtig. Hun føles som om hun er blevet mere rund i det.
Hun er muligvis blevet parret op af Blue omkring d. 21. december. Hvis det holder stik, skulle der gerne komme unger omkring d. 10. april


Sidst men ikke mindst håber jeg, at jeg snart kan finde ud af noget med en ordentlig hjemmeside igen (www.furrytails.dk har ikke været til meget nytte i mange år efterhånden), hvor det er muligt at implementere bloggen.

Kommentarer