Hvorfor ikke bure i plast?

Det kan være meget svært at finde ordentlige chinchillabure, der er lavet i metal, og ikke plast.

Mange spørger hvorfor de ikke kan bruge plast bure, og grunden er meget enkel:
Gennemsnits chinchillaen skal bruge et par dage til et par uger, på at gnave sig ud.

Det er ikke alle chinchillaer der har denne hang til at gnave i plastik, men det er de fleste der gør det, så det kan ganske enkelt ikke betale sig at prøve af, om ens dyr vil bide hul eller ej.

Lad derfor også være med at lytte til dem der siger, at deres chinchillaer aldrig har bidt i plast, så du kan sagtens købe et bur hvor der indgår en stor del plastik.

Her hjemme har vi haft begge grupper. Vi havde et par gående i et bur med plastbund. Her gik de fint i flere år, selvom der blev gnavet lidt i ny og næ, men det gik aldrig sådan rigtig i stykker.
Så har vi haft dem, der bider, og nok skal komme ud på et tidspunkt, men der går måske et par måneder.
Til sidst er der dem, der ikke skal bruge mere end et par dage på at lave et hul der er stort nok, til at de kan komme ud af det.

Det er virkelig frustrerende at komme hjem, og opdage at der står et tomt bur, fordi der er en der har gnavet sig ud.

Som en sidste ting, er der en risiko for at dyr der gnaver meget i plast, vil komme til at indtage det. Det er ikke noget de gør fordi de synes det smager godt, men når man nu er i gang med at gnave, ryger der let noget med ned.
Hvis dette sker, er der en reel risiko for at chinchillaen dør af det. Plastik i tarmsystemet er i langt de fleste tilfælde dødelige.

Det er også en noget dyr fornøjelse, at måtte købe bure hele tiden, eller lappe på dem, fordi de bliver splittet ad.

Det bedste er klart et bur i metal, eller et hjemmelavet træ/skabs bur.