BEMA - British Exotic Mammal Association

Ikke at det rigtig har noget med chinchillaer at gøre, eller med Danmark for den sags skyld, men jeg synes initiativet er godt, og vi kunne godt bruge noget lignende her hjemme.
Det er ikke helt de samme problemer vi står over for, da lovgivningerne variere her hjemme og i England, men vi begge lande oplever et pres på hold af eksotiske dyr, og forslag om flere forbud mod forskellige arter.

Alt for ofte bunder forbud ud i manglende viden. Dette koplet på at man stort set kun hører om de katastrofale tilfælde, betyder en usikker fremtid for alt der har med eksotisk dyrehold at gøre.
Seneste skud på stammen, er en undsluppen python her hjemme.
Det får strakt folk op på dupperne, og div. argumenter, der emmer af uvidenhed, bliver smidt på bordet.

Reaktionen fra dem der holder denne type dyr, er desværre ofte tavshed. Denne tavshed skyldes mediernes evner til at forvrænge informationen de får ind, så alt fremstår som farligt og dybt uforsvarligt, så længe det ikke er et dyr gennemsnits Hr og Fru Danmark har haft inden for dørene, på et eller andet tidspunkt i livet.
Inde på Eksotiske Insekters hjemmeside, kan man læse artiklen om hvor galt det kan gå.


En sluttet front ville helt klart være noget, vi også kunne bruge her i Danmark, selvom dyreforeningerne allerede er gode til at samarbejde, og får luftet deres meninger, når politikerne begynder at komme ud på et sidespor.

Hvis du vil vide mere om BEMA, kan du kigge forbi den officielle hjemmeside.
www.bemaonline.org

Kommentarer