Nogle mutationer er mere en fejl end andre - eller er de?

Efter et par samtaler med forskellige mennesker, har jeg fået lyst til at skrive lidt om mutationer som helhed.

Især to mutationer har ry for at være fejl eller genfejl, hvor andre mutationer bare opfattes som, ja, mutationer.
De to mutationer er albinoen og dværgen.

Men an man overhovedet tale om at en mutation er en større fejl end en anden?
Det korte svar er at nej, det kan man ikke. Der er nogle ting der har fejl behæftet, der kan skabe problemer for dyret, men sådan rent genetisk er der ikke nogen egentlig forskel på mutationerne. Det hele er fejl der sker i organismen, så vi ser nye farver, størrelser, pelslængder, øjenfarver eller noget helt femte. Fælles for det hele er, at det afviger fra vildttypen.

Og hvad er det så der gør at folk har det med at kalde albinoer og dværge for genfejl, når andre ikke gør?
Formentlig skyldes det de komplikationer der kan følge med mutationerne. Bemærk at jeg skriver kan, for det er ikke givet at dyrene er mere sygelige.

En albino chinchilla lider af det man kalder albinisme. Dvs. at det mangler det mangler melanin. Melanin er det pigment der giver hud, hår og øjne farve. Det beskytter desuden mod solen, så derfor er albinoer meget sensitive over for lys, og det er f.eks. normalt at deres øjne tager skade med alderen pga lys.

En dværg chinchilla har de samme karakteristika som man ser hos mennesker. Dværgene har ikke flere sygdomme end man ser hos almindelige chinchillaer, men kan dog få de samme sygdomme, såsom tandfejl.
Problemet med avl på dværgene er, at hunnerne ikke kan føde normalt, på grund af deres vækst. Derfor bør man aldrig sætte en dværg hun sammen med en dværg han, eller en almindelig han for den sags skyld. I stedet sætter man en bærer hun til en dværghan, for at avle på dværg chinchillaer.

Fælles for albinoen og dværgen er, at de er recessive mutationer. Dvs. at både mor og far skal have genet, og de skal begge to give det videre, for at ungerne får mutationen.

Det er desuden en udbredt misforståelse at albinoer slet ikke findes inden for chinchillaer. Blot fordi der pt. ikke avles på abinoer (så vidt jeg ved), betyder det ikke at mutationen ikke findes, eller aldrig vil komme til at findes.

Kommentarer