Dilemma - pelsbid

Pelsbid er et problem, og i mine øjne også noget af et tabu.

Vi står i den situation, at en af vores hanner bliver pelsbidder i perioder.
Det er godt nok svært at beslutte om han skal ud af avl eller ej, men der kommer mindst 1 kuld mere fra ham.

Og hvorfor gør der så det?
Jo, det er der flere grunde til, men ført lidt om hvad pelsbid egentlig er:
Pelsbid er en stereotypi.
Det vil sige at dyret gør noget igen og igen, i overdreven grad.
Hos heste ses det ofte i form af det man kalder krybbebid. Adfærden kan tit ses hos større dyr der holdes i fangeskab, f.eks. i zoologiske haver, hvor dyrene ikke bliver stimuleret ordentligt.
Forskning på området tyder på, at stereotyp adfærd er en måde for dyrene at "overleve" på, og ofte trives dyr med stereotyp adfærd bedre, end dyr uden stereotyp adfærd.

Pelsbid hos chinchillaer kan opstå af forskellige grunde:
Stress
Kedsomhed (mangel på aktivering)
"Medfødt"

Medfødt står i anførselstegn, fordi det reelt ikke er en adfærd de bliver født med, men noget de lærer af en eller begge forældre. Så der er nærmere tale om tillært adfærd.

Her ud over findes der flere forskellige former af pelsbid, men det er kun en der er et problem:
Bid i pelsen på kroppen (de kan enten gøre det selv, eller gøre det på en burkammerart)
Bid i knurhår (kun noget de kan gøre på andre)
Bid i pelsen på halen.

Selvom det hele er en form for pelsbid, er det kun bid i pelsen på kroppen, der bliver "set ned på", når man avler dyr. Det kan man måske undre sig en smule over, for i bund og grund er alle tre ting det samme, men det er kun bid i pelsen på kroppen, der gør at de ikke kan udstilles.

Vore dyr:
Jeg billiger ikke avl på dyr der er pelsbiddere, mest af alt fordi de kan lære det videre til deres unger. Det er som sådan ikke noget dyret tager skade af, men der er heller ikke nogen grund til at avle på det.
Den han vi har, er så lidt problematisk.
Der har ikke været noget med ham, før han kom i avl, og der er kun problemer med ham, når ungen/ungerne tages fra, og ca. en uge efter.
Dvs. at hans unger ikke lærer adfærden, og det er ikke noget han gør konstant, men han gør det formentlig fordi han bliver stresset over at ungen/ungerne bliver fjernet.

Pelsen er relativt lang tid om at blive pæn igen, fordi han virkelig går til makronerne i den uges tid det står på. Han går heller ikke af vejen for at bide i konens knurhår. Så udstilling bliver ikke noget vi kommer til at dyrke med ham, men nu er udstillinger heller ikke det i verden jeg finder mest interessant.

Så jeg ved ikke helt hvad vi skal stille op med ham....
Vi regner med unger her slut oktober/start november, og så skal jeg have set på, om det ikke er muligt at aflede ham, når ungen/ungerne bliver taget fra.
Til den tid burde vi være flyttet, så der er bedre mulighed for at få aktiveret ham tilstrækkeligt.

Jeg håber at forløbet måske kan få ændret en smule på den måde man ser pelsbid på. Jeg har i hvert fald fået åbnet mine øjne for, at det ikke behøver være så lige til, som mange (mig selv inklusiv) gør det til.

Kommentarer