Syg Minipiv

Jeg har ikke fået skrevet en prut her inde, meget, meget længe, lige pånær opdateringen om grene, os også er fra i dag, da vi har haft en meget syg chinchilla.

Vi har været midt i at flytte, og jeg har derfor ikke haft vanvittig meget tid til dyrene, men de er naturligvis blevet passet som de skulle.

Jeg var godt klar over at Minipiv var begyndt at tabe sig, men det kom noget bag på mig for et par uger siden, hvor tynd hun egentlig var.

Som udgangspunkt bryder jeg mig ikke om at gå til dyrlæge, hvis jeg ikke ved hvad der er galt. Med Mini var første tanke på tænderne, så det fik vi checket.
Hun var omkring 12 timer om at komme ordentligt ud af narkosen, og der var intet at se på hendes røngtenbilleder. Der var 4, og de så alle sammen perfekte ud.

Fordi hun spiste, fik vi at vide at vi bare skulle se tiden an. Hun var især glad for det grød vi lavede af hendes pellets. Den varme mad så ud til at hjælpe.
Efter en uge var der ingen bedring. Hun enten tabte sig eller holdt vægten.
Problemet med hende har været, at der simpelthen ikke har været noget der har passet til hendes symptomer.
Det kunne naturligvis være noget stofskifte halløj, men hun er kun 3½, så det virker lige tidligt nok.
Hun spiste - så vidt vi har kunnet set - som hun skulle, har haft afføring som hun skulle og har virket relativt livlig. Så hun var bare tynd og havde en forfærdelig grim pels.

Efter endnu en samtale med dyrlægen, blev jeg ærligt talt en smule muggen på den.
Den ene sagde at en blodprøve ikke kunne bruges til noget. Da jeg så ringede igen og bad om en prøve på hendes afføring, sagde den anden at det ikke var det bedste, men at en blodprøve var vejen frem.

Når jeg får så blandede kommentarer med på vejen, så bliver jeg relativt irriteret, så jeg ringede til KBH dyrehospital i stedet. Ingeborg der fra er rigtig god, og jeg kom til at tale med hende.
Hun snakkede også om blodprøve, men mente at det var bedst at starte med afføringen. Det er begrænset hvor meget blod man kan få ud af sådan en lille fis, og der er tilsyneladende ikke vanvittigt mange værdier de kan sammenligne med, så det er begrænset hvad de kan se på en blodprøve.
Så onsdag i sidste uge tog jeg til dyrehospitalet og afleverede en afføringsprøve.
De sagde, at hvis de selv kunne klare det, ville de vende tilbage torsdag eller fredag.

Fredag havde vi ikke hørt noget, og jeg synes pludselig at Mini så noget sølle ud.
Så jeg fik en akut tid, dog uden mulighed for at komme ind hos Ingeborg.
Efter jeg havde ventet en times tid vil jeg tro, kom jeg ind. Til min overraskelse havde Ingeborg alligevel tid.
Hun gav mig ret i at Mini var alt for tynd, men at der ikke rigtig var noget at se.
Tidligere var infektion blevet udelukket, og det blev det igen. Der blev checket for gullige slimhinder, der er et tegn på leversvigt, men der var intet.
Hendes pøller så fine ud, og Ingeborg tog en prøve, så hun måske selv kunne kigge på den senere på dagen.
Pludselig besluttede Mini sig for at tisse, så Ingeborg forsvandt ud af døren, og kom tilbage igen med en af de der strips man kan bruge til at måle forskellige ting med. Der er sådan nogle små puder på, der får en farve når de påvirkes af f.eks. urin.
Jeg tror aldrig før jeg har set en der tester for så mange ting.
Selvom prøven ikke blev lavet på en optimal måde, var der ingen tegn på noget som helst. Selv sukkersyge checkede den for, og den var helt klart negativ.
Som en sidste ting fin Mini en sprøjte med vitaminer. Hun ville gerne væk, men sagde ellers ikke en lyd.

Da jeg kom hjem med hende, åd hun som en lille gris, så vitaminerne har helt klart gjort et eller andet.

Onsdag var der stadig ikke kommet svar fra dyrlægen, så jeg ringede til dem, men besked om at en dyrlæge ville ringe tilbage til mig senere på dagen.
10 minutter før de lukkede havde jeg stadig ikke hørt noget, så jeg ringede igen, og fik nu at vide, at der ikke var nogen på arbejde med styr på gnavere, så der ville ringe en torsdag.
Det er faktisk ret betryggende at få at vide, på trods af at vi var ved at være lidt desperarte efter et svar.

Torsdag ringede dyrlægen, og sagde at prøven var positiv for giardia. Jeg havde aldrig troet jeg ville blive så lykkelig for at få at vide at et dyr var sygt.
Men vi har så også brugt omkring 1800,- på intet at få at vide, og lige omkring 900,- på at få nogle svar. Det begynder at blive frustrerende efter et stykke tid, når man føler at man smider penge ud af vinduet, fordi man intet får igen for dem.

Nu er Mini så kommet på en flagyl kur. Ikke noget hun bryder sig videre om. Hun skal også have noget pasta, men jeg har slet ikke kunnet finde det. Heldigvis kunne vores lokale apotek få det hjem til i morgen tidlig, så det kan hun begynde på der. Det er også en eller anden form for giardia medicin, men den skulle også tage orm. Så må vi da siges at være helgarderede.

Jeg håber virkelig på at det bare er det, og der ikke er et eller andet galt med hende ud over giardia.

Vi har været hos 2 hold dyrlæger, og Ingeborg er en af de bedste her hjemme. Alle har undret sig over hvad der er sket med hende, fordi hun overhovedet ikke har haft nogen symptomer der har passet på noget.
Så nu må vi se. Men vi krydser fingre for hende :)

Kommentarer