Er hvide dyr mere sygelige end andre dyr?
Der er desværre en opdrætter i udlandet, der er begyndt at dele information om, at hvide chinchillaer er mere sygelige, end ikke-hvide chinchillaer. Dette er ikke korrekt!
Det gen opdrætteren taler om, er det vi her i Danmark kender som Wilson White.
Wilson White har som bekendt en lethal faktor påhæftet. Det betyder, at Wilson White ikke kan forekomme på homozygot form, da de vil gå til på embryo stadiet. Enkelte kan risikerer at blive til fostre, og endnu færre kan man risikerer at opleve blive født, for derefter at dø kort efter, i følge tidligere beretninger, da man først prøvede at avle Wilson White * Wilson White.
I og med at det allerede er på embryo stadiet ungen vil gå til, vil det blive absorberet af hunnens livmoder. Der er en lille risiko for at dette kan føre til sterilitet eller infektion, men den risiko er forsvindende lille. Skulle det gå hen og blive til et foster der går til, som ikke kan genabsorberes, og kommer det ikke ud som en abort, kan det gå i forrådnelse i livmoderen, og herved give en potentielt livstruende situation for hunnen. Men igen er risikoen for dette meget lille, og der er ingen forskning på området, så det vides ikke om risikoen for dette er større eller den samme, som ved en hvilken som helst andet parring, uden Wilson White.
Der er dog en risiko for at sunde og raske embryoer går til, når syge embryoer går til, og ved abort vil der ligeledes være risiko for at sunde og raske fostre kommer med ud.
Ud over at piske en stemning op, med at en homozygot Wilson White med stor sandsynlighed vil koste hunnen livet, hvilket som sagt ikke er korrekt, bliver der lagt op til, at alle Wilson White dyr er sygelige.
Det der formentlig bliver rodet ind i advarslen, er en gammel mutation ved navn Stone White. Stone White gav døve og blinde dyr. I grælle tilfælde blev dyr født uden øjne. Så vidt vides, findes denne mutation ikke mere, inden for chinchillaer.
Vi har i dag 3 hvide mutationer:
Wilson White der er dominant, og som kun kan findes på heterozygot form.
California Recessive White, der er en recessiv mutation, og som derfor kun findes på homozygot form.
Goldbar, der i en periode også gik under navnet Lowe Recessive White, som ligeledes er en recessiv mutation, og derfor kun findes på homozygot form.
Der er ingen beviser på, at disse hvide mutationer skulle være mere svagelige eller give færre unger, sådan som man forsøger at gøre det ud til.
Og en blanding mellem disse vide mutationer er heller ikke et problem. Ud over at det vil være svært at se hvornår der er hvad til stede i dyr med flere hvide gener.
At Wilson White muligvis giver færre unger, kan i lige så høj grad skyldes at man ikke selektivt har avlet efter store kuld. Pelsavlerne har nu gennem flere generationer kunne påvise, at selektiv avl på store kuld, har ført til kuld på 3-4 unger pr kuld i snit, frem for 1-2 unger pr kuld i snit (dette gælder ikke for alle pelsavlere)
Det er altid vigtigt, at du sætter dig ind i genetikken, hvis du ønsker at avle. Ikke kun for din egen skyld, men også for dine dyrs skyld. Der kan ligge sygdomme i visse gener (ikke kun farvemutationer), og derfor er det vigtigt at du ved, hvad der ligger bag dine dyr, så du ved hvad du kan få ud, og kan bibeholde en sund bestand.
Det gen opdrætteren taler om, er det vi her i Danmark kender som Wilson White.
Wilson White har som bekendt en lethal faktor påhæftet. Det betyder, at Wilson White ikke kan forekomme på homozygot form, da de vil gå til på embryo stadiet. Enkelte kan risikerer at blive til fostre, og endnu færre kan man risikerer at opleve blive født, for derefter at dø kort efter, i følge tidligere beretninger, da man først prøvede at avle Wilson White * Wilson White.
I og med at det allerede er på embryo stadiet ungen vil gå til, vil det blive absorberet af hunnens livmoder. Der er en lille risiko for at dette kan føre til sterilitet eller infektion, men den risiko er forsvindende lille. Skulle det gå hen og blive til et foster der går til, som ikke kan genabsorberes, og kommer det ikke ud som en abort, kan det gå i forrådnelse i livmoderen, og herved give en potentielt livstruende situation for hunnen. Men igen er risikoen for dette meget lille, og der er ingen forskning på området, så det vides ikke om risikoen for dette er større eller den samme, som ved en hvilken som helst andet parring, uden Wilson White.
Der er dog en risiko for at sunde og raske embryoer går til, når syge embryoer går til, og ved abort vil der ligeledes være risiko for at sunde og raske fostre kommer med ud.
Ud over at piske en stemning op, med at en homozygot Wilson White med stor sandsynlighed vil koste hunnen livet, hvilket som sagt ikke er korrekt, bliver der lagt op til, at alle Wilson White dyr er sygelige.
Det kan ikke understreges nok, at dette ikke passer!
Der sammenlignes direkte med hvide mutationer hos andre dyr, hvor man ser døvhed og blindhed som følge af genet, oftest på homozygot form. Det er korrekt at hvide gener meget ofte har fejl påhæftet, men der er intet der understøtter, at Wilson White på heterozygot form, skulle have sygdomme påhæftet.Det der formentlig bliver rodet ind i advarslen, er en gammel mutation ved navn Stone White. Stone White gav døve og blinde dyr. I grælle tilfælde blev dyr født uden øjne. Så vidt vides, findes denne mutation ikke mere, inden for chinchillaer.
Vi har i dag 3 hvide mutationer:
Wilson White der er dominant, og som kun kan findes på heterozygot form.
California Recessive White, der er en recessiv mutation, og som derfor kun findes på homozygot form.
Goldbar, der i en periode også gik under navnet Lowe Recessive White, som ligeledes er en recessiv mutation, og derfor kun findes på homozygot form.
Der er ingen beviser på, at disse hvide mutationer skulle være mere svagelige eller give færre unger, sådan som man forsøger at gøre det ud til.
Og en blanding mellem disse vide mutationer er heller ikke et problem. Ud over at det vil være svært at se hvornår der er hvad til stede i dyr med flere hvide gener.
At Wilson White muligvis giver færre unger, kan i lige så høj grad skyldes at man ikke selektivt har avlet efter store kuld. Pelsavlerne har nu gennem flere generationer kunne påvise, at selektiv avl på store kuld, har ført til kuld på 3-4 unger pr kuld i snit, frem for 1-2 unger pr kuld i snit (dette gælder ikke for alle pelsavlere)
Det er altid vigtigt, at du sætter dig ind i genetikken, hvis du ønsker at avle. Ikke kun for din egen skyld, men også for dine dyrs skyld. Der kan ligge sygdomme i visse gener (ikke kun farvemutationer), og derfor er det vigtigt at du ved, hvad der ligger bag dine dyr, så du ved hvad du kan få ud, og kan bibeholde en sund bestand.
Kommentarer
Send en kommentar