Ungerne bliver større - nu med nyhedsbrev





Jeg har prøvet noget nyt af, jeg tror jeg fortsætter med fremadrettet - hvis jeg kan finde tiden til det ;)
Hvis unger er afsat før de kommer her fra, vil der nu komme et lille nyhedsbrev ud om dem, en gang om ugen, frem til de afhentes.
Det er en god måde for kommende ejer at følge med. Det er en god måde for mig at se tilbage på hvad der var af udvikling. Og sidst men bestemt ikke mindst, er det en genial undskyldning for mig, for at rode rundt med Scribus.

Jeg gjorde det til dels også for at slippe for at blive tvangs indlagt til google drive når jeg ønsker at dele noget med de kommende ejere, men PDF'en kom over maks grænsen for mails, så det kom på Drive alligevel. Men så kan jeg jo bare se på at lave en folder kun til nyhedsbrevene.
Nyhedsbrevene er forbeholdt dem der køber unger, men ovenfor kan man se et billede af første forsøg. Det skal nok blive forbedret med tiden.

Og så kommer vi til lidt billedspam igen. Første billede er Pandekage og Vaffel der hygger sig med lidt bambus. Jeg bliver mere og mere begejstret for at fodre med bambus som supplement til hø. Ikke mindst fordi det faktisk får Elvira til at holde op med at larme om natten. Så er hun pludselig aktiveret på den gode måde.


Far Blue (Violet) og mor Speedy (Homo Pink White Ebony). Blue er begyndt at varme meget mere op til os. Rosiner er tilsyneladende vejen til hans hjerte. Jeg giver ikke ret ofte rosiner mere ellers. Men det må der jo laves om på. Speedy hakkede faktisk efter mig i dag, bare en markering, da jeg prøvede at tage en unge for at veje den. Men lidt guf, og så måtte jeg gerne tage dem. Blue sidder fortsat og klapre tænder af mig, når jeg piller ved ungerne. Det er nogle rigtig gode forældre.



Vaffel aka Frøken Linselus. Hun kommer hele tiden frem, vil gerne sige hej, og er meget interesseret i alt der kommer ind i buret, især guffer. Generelt er det hende der er fremme, hvis en af ungerne er fremme.

Pandekage er noget mere reserveret. Når han kommer ud er han fin at håndtere, men jeg er sikker på, at hans verden ville være lige så fin helt uden håndtering. Det er bedst at sidde tæt oppe af mor eller far, eller gemme sig et sted i buret. Måske er det derfor han er den største af dem, med en kampvægt på 133g i dag, mod Vaffels 128g. Han har meget mere ro til bare at sidde og die hos mor, så må verden vente på ham.

 


Jeg er ikke så god til at få opdateret her inde for tiden. Vi har lidt meget om ørerne her hjemme, men nu har jeg fået opdateret Artikel siden, med projekter jeg har i støbeskeen, som kommer ind når jeg får det lavet færdigt. Og så håber jeg på, at jeg inden for en overskuelig fremtid kan få Furrytails.dk op at stå igen, og bruge den side som platform for informationer.

Kommentarer