2 hold unger og ebony

Jeg har da slet ikke fået skrevet om ungerne her inde. Det er kommet på facebook i stedet.

Furrytails' Alf
D. 8. marts fødte Speedy 3 unger. Det er 1 brown ebony og 2 pink white ebony hanner. Da de er født på kvindernes internationale kampdag, fik en veninde, der har fødselsdag samme dag, lov at navngive dem. De har fået navne efter gamle sagnvæsener/fantasivæsener der kommer fra skovene.
Furrytails' Elle Det lyder måske lidt piget, men kommer sig af Ellefolket, som måske bedre er kendt som elverfolk hos de fleste.
Furrytails' Alf Det her navn er også lidt sjovt, fordi den vej vi bor på, hedder noget med Alf.
Furrytails' Ente Enter er levende træer Tolkin har med i sit univers. Det vil sige, at modsat de to andre, så er en Ente ikke noget vi finder i gammel overtro. Men det passer så fint til den lille brune han.

Endnu et kuld i dag d. 7. april
D. 2 juli sidste år, kom der 5 unger her hjemme. Den ene kom hjem til Kongstad Chinchilla (nu ophørt), for at give den en chance. Den havde fået en del høvl, og kom hjem igen da de andre unger var kommet videre. Den kom ind til mor Speedy og far Kukana, og fik lov at die hos Speedy, selvom den egentlig var for gammel. Af flere forskellige grunde, kom hun ikke fra. Jeg vidste godt at det var noget lort, men det var sådan det var, og i dag fik hun så unger. Det vil sige at Kukana både er ungerne far og morfar.
Jeg er ikke så bange for at der er noget galt med dem, for de er så udavlede, og jeg har ikke rigtig haft problemer med mine linjer, at det ville undre mig, hvis der var noget i dem, der var skidt. Men indavl er det jo.
Til gengæld har jeg så fået bekræftet af hunnen bærer violet. Kunana bærer violet og sapphire.
Ungerne vejer hhv. 50 og 51 g, så de må siges at have en rigtig fin størrelse.
Så hunnen har ikke været specielt gammel da hun blev parret op, i og med at hun kun er 9 mdr nu her.

Men jeg forstår efterhånden slet ikke det der ebony gen.
Da Speedy gik med JHP Blue Keld, havde ingen af ungerne farve på maven, på trods af at alt i Speedys tavle har ebony i sig, i en eller anden grad. Så kom hun ind til Kukana, der ikke viser ebony, men hans mor er medium/dark ebony, og vupti, er alt der kommer ud af dem (om ikke andet det der er beige) ebony. Nu får Kukana så unger, med hans datter, der er tydeligt ebony, og ingen af ungerne har farve på maven.
Det kan ikke passe, at der kun er tale om 1 gen, der giver farve på maven. Der må være mere i det, på en eller anden måde. Jeg ved ikke om ebony i sig selv kan bæres, men hvis det er flere gener der spiller ind, er det bestemt ikke utænkeligt at et eller flere af disse gener kan bæres, mens resten er dominante.

Kommentarer