Opdræt - Pasning af unger
Jeg tænkte at vi lige tager sådan en Opdræt 101... Så skriver jeg lidt om ting jeg ser der bliver spurgt om, i div. fora og/eller facebook grupper.
Hvad skal du gøre når der kommer unger?
I langt de fleste tilfælde, behøver man faktisk ikke gøre noget. Mor kan og vil god selv. Men der er lidt ting det er smart at holde øje med.
Fødsel
Op til at der kommer små unger, er der en fødsel. Den går næsten altid som den skal, men hvis den ikke gør, kan det være nødvendigt at hjælpe.
Hunnen sidder på bagbenene, og presser nedad, når hun er i fødsel. Hun vil med mellemrum stikke hovedet ned, og prøve at hjælpe til. Hun kan også hoppe lidt rundt.
Hvis fødslen går i stå, og hun f.eks. ligger på siden og ikke orker mere, kan du enten:
Hvad skal du gøre når der kommer unger?
I langt de fleste tilfælde, behøver man faktisk ikke gøre noget. Mor kan og vil god selv. Men der er lidt ting det er smart at holde øje med.
Fødsel
Op til at der kommer små unger, er der en fødsel. Den går næsten altid som den skal, men hvis den ikke gør, kan det være nødvendigt at hjælpe.
Hunnen sidder på bagbenene, og presser nedad, når hun er i fødsel. Hun vil med mellemrum stikke hovedet ned, og prøve at hjælpe til. Hun kan også hoppe lidt rundt.
Hvis fødslen går i stå, og hun f.eks. ligger på siden og ikke orker mere, kan du enten:
- Hjælpe hende. Hvis der f.eks. stikker en hale ud (sædefødsel), kan du prøve at se om du kan hjælpe hende med at hive ungen ud.
- Eller du kan ringe til dyrlæge, og få hende afsted til en akuttid. Det kan være nødvendigt, hvis du ikke selv kan hive, eller hvis der ikke stikker noget ud.
Umiddelbart efter fødsel
Ungerne er fuldt udviklede, men pels og åbne øjne. De er helt våde, så det bedste er faktisk at lade dem tørre op, før du kigger mere til dem.
Når ungerne så småt bevæger sig rund
De skal gerne være nogen lunde livlige, når de er blevet tørre. Enten ligger de og dier hos mor, ellers tuller de lidt rundt tæt på mor. Som regel er de meget snakkende, med deres unge-lyd, der ikke er til at tage fejl af.
Nu kan du tage dem ud, og se hvordan de har det. Øjne skal gerne være åbne, men hvis de ikke er det, kan man enten give dem et døgns tid, eller forsigtigt prøve at vaske dem lidt med lunkent vand, på en vatrondel, og se om man kan trække øjnene fra hinanden. Som sagt kan man også vente med dette, til dagen efter.
Tjek kønnet, og vej dem.
Man kan evt. fjerne sandet også.
Dagene efter
Jeg vil anbefale at man de første 1-2 uger, vejer ungerne dagligt. Det er ikke unormalt at de taber sig de første 1-2 dage, eller holder vægten. På 2-3 dagen skal de gerne begynde at tage på. Hvis de ikke tager på, kan det være mor der ikke laver mælk nok, og man kan evt. blive nødt til at hjælpe, men der kan også være noget galt med ungen.
Problemet med at hjælpe er, at mælkeproduktion er en selvforstærkende størrelse. Jo mere der dies, jo mere mælk produceres der, så hvis man begynder at hjælpe for tidligt, kan man faktisk risikerer at det forstærker hunnens manglende evne til at producere mælk.
Ved større kuld, kan det være nødvendigt at fjerne en unge eller to, for at mor har mad nok. Her er det bedst hvis man kan finde en amme.
Hvis man selv begynder at fodre på unger, fuldtid, skal de have mad ca. hver 2. time, døgnet rundt.
Hvad med mor?
Det anbefales ofte at man fjerner far fra buret, gerne et døgn før fødsel, for at undgå genparring. En genparring er meget hård for hunnen, fordi hun i så fald både er drægtig og har diende unger. Hvis han tages ud, skal han først ind igen ca. 5 dage senere, for at være sikker på at hun ikke længere kan parres. Sæt gerne hannen i et bur tæt på hunnens, så de stadig kan se og lugte hinanden, så de ikke "glemmer" hinanden. Hannen er en stor del af det at opfostre ungerne, så jeg vil ikke anbefale at han fjernes i længere tid. Man kan også vælge at lade hannen blive i buret. Nogle par kan selv styre det med genparringer, mens det ikke går for andre. En enkelt genparring vil en gennemsnits hun i god foderstand, godt kunne holde til.
Giv ekstra foder, både før og efter fødsel, hunnen har brug for den ekstra energi. Supplér også gerne op med ekstra hø.
Sandet kan evt. fjernes. Der er enkelte beretninger om underlivsbetændelse ved hunner, der har haft sand stående, imens de stadig har været åbne. Hos pelsavlerne lader mange sandet blive, uden der er tilfælde af underlivsbetændelse. Så det er en smagssag om man vil lade det blive eller ej.
God fornøjelse
Kommentarer
Send en kommentar