Wilson White og Pink White

Det kan være svært at kende forskel på de hvide dyr, så jeg vil her prøve at beskrive forskellene på wilson white og pink white. Jeg vil ikke komme ind på California Recessive White (CRW) eller Goldbar.

Standard Grey
For at få styr på wilson white og pink white, bliver vi først nødt til at se på forskellen mellem beige og standard grey. Beige bliver ofte forvekslet med en lys grå, af nye i miljøet, men hvis man ser godt efter, er der nogle markante forskelle. Hvor standard grey er grå i huden, dette ses især på ørerne, er beige lyserød i huden. Med årene kan beige dyr får fregner på ørerne. Standard grey har her ud over meget mørke, næsten sorte øjne, hvor beige har brune over i røde øjne.
Beige


Wilson white er den oprindelige dominante hvide mutation, hvor pink white er en blandings mutation. Wilson white opfører sig lidt sjovt, idet den er inkomplet. Det vil sige, at den lader en del af det grå, fra standard grey, skinne igennem. Et wilson white dyr vil derfor have hvid pels, med grå hud, sorte øjene, og typisk grå halerod og evt. plamager der er grå, eller grå hårspidser. Det man især skal lægge mærke til, er dog de grå ører.

Wilson White

Pink white er en blanding af beige og wilson white. Det vil sige, at nu trumfer beige standard grey, så i stedet for den grå hud, får dyret nu lyserød hud, og i stedet for de mørke øjne, er øjnene nu brune eller rødlige.
Pink White

Mange tror fejlagtigt, at fordi pink white har røde øjne, er det en albino, men det er det ikke. Nogle mener sågar det er en genfejl, men der kan argumenteres for at alle mutationer, der ikke er standard grey, med normal pelstype og normal størrelse på dyret, er genfejl. Pink white dyr bliver hverken mere eller mindre syge end andre dyr.
Albinisme er sjældent inden for chinchillaer

Kommentarer