Fald og aflivning
Jeg har egentlig slet ikke tid til at skrive her inde pga flytning, men det her bliver jeg lige nødt til at komme af med.
I nat dyrene fået åbnet en låge på et af dobbeltburene. Den ene chinchilla (ham fra Bering) tog et styrt på 120-140 cm. Hvordan han er faldet, aner vi ikke, for det er sket i nat. Så han kan være sprunget med vilje, eller være hoppet rundt, hvor der ikke har været den ene side af buret, som han har været vant til, og så være faldet/hoppet ud.
I morges fandt vi ham så - eller rettere Nick fandt ham. Han lå på gulvet og sov. Han rystede ved bevægelse, og rystede ved håndtering. Sidstnævnte var der egentlig ikke noget unormalt i, da han ikke har været faldet ordentligt til.
Men når vi tog ham op og sad med ham, faldt han bare i søvn, og når vi satte ham, gik han så lidt som muligt, var meget apatisk, og ville bare sove.
Så afsted til dyrlæge med dyret, og en rigtig dårlig mavefornemmelse, og dyrlægens melding lød da også på en hjerneblødning. Pupillerne var små og reagerede ikke, og han fik små anfald, så han fik fred.
Øvøvøv - men Thea sidder for neden, og jeg trøster mig med at det ikke var hende, for det havde knust mig.
Dog understreger det her mine tanker og holdninger til bure, der er udfordrende indrettet.
Der er intet udfordrende i et bur, hvor du aktivt har valgt at indrette det således, at dyrene kan falde fra top til bund. Det er derimod en potentiel dødsfælde. Det er muligt at din chinchilla har det fint nu, og du kender andre der har haft sådanne bure, hvor dyrene ikke er kommet til skade. Men stil alligevel dig selv spørgsmålet:
Hvorfor overhovedet løbe risikoen?
Er det virkelig så vigtigt for dig, at have et udfordrende bur, der slet ikke tilgodeser dit dyrs naturlige behov? Chinchillaer er ikke lavet til at klatre i træer, eller tage chancer når de hopper rundt på klipper. De lever ikke steder hvor de kan falde langt, hvis de fejlbedømmer et spring. Det er ikke en bjergged, der lever på en bjergside, selvom de lever i bjergområder.
Ovenfor kan du se billeder af chinchillaens naturlige leveområder. Den hopper ikke op i de små træer og buske. Den lever på jorden. Det er hvad den er skabt til.
De hårløse fødder gør at den står bedre fast når den hopper på klippejord og støvet/sandet jord. Det er ikke fødder der er lavet til at klatre i træer. Bagbenene gør den god til at springe over store afstande, og halen virker som en styrepind. Men modsat egern har chinchillaen ikke kløer der gør den god til at holde fast, når der skal kravles lige op, og den kan ikke dreje bagbenene, så de kan holde fast om stammerne.
Det er naturligvis ikke helt det samme. Min chinchilla faldt ud, kan du sidde og tænke. Men det ER det samme. Jeg kender efterhånden rigtig mange opdrættere, der har mistet dyr til udfordrende bure. De går aldrig tilbage til dem. Det er muligt at der ud af en bestand på 20 dyr, kun er faldet et enkelt i svinget, men det er et dyr for meget, når det kunne være undgået!
Ønsker du at lave et RIGTIG udfordrende bur, så lav hylder chinchillaen kan hoppe rundt på, men sørg for at den aldrig kan falde mere end 40-50 cm. Du kan også sætte grene ind, men grene bør aldrig være den primære transportrute rundt i buret, for som sagt er de ikke lavet til at klatre i træer. Du kan også stimulere din chinchilla ved at sprede mad (f.eks. tørrede urter) rundt i buret, så du stimulere en naturlig søgeadfærd, eller tænke kreativt når der gives hø, så der skal arbejdes for føden.
Drop de udfordrende bure, og tænk på hvad en vild chinchilla ville blive glad for - og vigtigst af alt, husk at chinchillaer ikke er egern, og ikke er lavet til at klatre i træer.
I nat dyrene fået åbnet en låge på et af dobbeltburene. Den ene chinchilla (ham fra Bering) tog et styrt på 120-140 cm. Hvordan han er faldet, aner vi ikke, for det er sket i nat. Så han kan være sprunget med vilje, eller være hoppet rundt, hvor der ikke har været den ene side af buret, som han har været vant til, og så være faldet/hoppet ud.
I morges fandt vi ham så - eller rettere Nick fandt ham. Han lå på gulvet og sov. Han rystede ved bevægelse, og rystede ved håndtering. Sidstnævnte var der egentlig ikke noget unormalt i, da han ikke har været faldet ordentligt til.
Men når vi tog ham op og sad med ham, faldt han bare i søvn, og når vi satte ham, gik han så lidt som muligt, var meget apatisk, og ville bare sove.
Så afsted til dyrlæge med dyret, og en rigtig dårlig mavefornemmelse, og dyrlægens melding lød da også på en hjerneblødning. Pupillerne var små og reagerede ikke, og han fik små anfald, så han fik fred.
Øvøvøv - men Thea sidder for neden, og jeg trøster mig med at det ikke var hende, for det havde knust mig.
Dog understreger det her mine tanker og holdninger til bure, der er udfordrende indrettet.
Der er intet udfordrende i et bur, hvor du aktivt har valgt at indrette det således, at dyrene kan falde fra top til bund. Det er derimod en potentiel dødsfælde. Det er muligt at din chinchilla har det fint nu, og du kender andre der har haft sådanne bure, hvor dyrene ikke er kommet til skade. Men stil alligevel dig selv spørgsmålet:
Hvorfor overhovedet løbe risikoen?
Er det virkelig så vigtigt for dig, at have et udfordrende bur, der slet ikke tilgodeser dit dyrs naturlige behov? Chinchillaer er ikke lavet til at klatre i træer, eller tage chancer når de hopper rundt på klipper. De lever ikke steder hvor de kan falde langt, hvis de fejlbedømmer et spring. Det er ikke en bjergged, der lever på en bjergside, selvom de lever i bjergområder.
 |
| Billeder lånt af SWC |
De hårløse fødder gør at den står bedre fast når den hopper på klippejord og støvet/sandet jord. Det er ikke fødder der er lavet til at klatre i træer. Bagbenene gør den god til at springe over store afstande, og halen virker som en styrepind. Men modsat egern har chinchillaen ikke kløer der gør den god til at holde fast, når der skal kravles lige op, og den kan ikke dreje bagbenene, så de kan holde fast om stammerne.
Det er naturligvis ikke helt det samme. Min chinchilla faldt ud, kan du sidde og tænke. Men det ER det samme. Jeg kender efterhånden rigtig mange opdrættere, der har mistet dyr til udfordrende bure. De går aldrig tilbage til dem. Det er muligt at der ud af en bestand på 20 dyr, kun er faldet et enkelt i svinget, men det er et dyr for meget, når det kunne være undgået!
Ønsker du at lave et RIGTIG udfordrende bur, så lav hylder chinchillaen kan hoppe rundt på, men sørg for at den aldrig kan falde mere end 40-50 cm. Du kan også sætte grene ind, men grene bør aldrig være den primære transportrute rundt i buret, for som sagt er de ikke lavet til at klatre i træer. Du kan også stimulere din chinchilla ved at sprede mad (f.eks. tørrede urter) rundt i buret, så du stimulere en naturlig søgeadfærd, eller tænke kreativt når der gives hø, så der skal arbejdes for føden.
Drop de udfordrende bure, og tænk på hvad en vild chinchilla ville blive glad for - og vigtigst af alt, husk at chinchillaer ikke er egern, og ikke er lavet til at klatre i træer.
RIP Chili
Chili bliver brugt til dyrlægestuderende eller forskning. Vi håber der er nogen der kan bruge hans krop til at lærer noget, og at chinchillaer kan redde livet ved at hans historie bliver delt.
Kommentarer
Send en kommentar