Møl i maden

Vi jo solgt en chin her for et par dage siden. Super sød fyr, og jeg er sikker på at hun får det som blommen i et æg.
Men han skulle egentlig have haft ca. 500g overgangsfoder med. Bedst som jeg står og fylder en poser med mad, opdager jeg desværre, at der er gået  møl i maden. Der kravler omkring 4 grimme og godt fede møllarver op af kanten.
Det er så pisse irriterende. Vi er plaget af dem hver sommer, og de går simpelthen i ALT, også selvom det er forseglede beholdere.
Så der røg lige 5+ kg mad, og så måtte vi jo i byen efter nyt mad.
Nye ejer gik dog ikke tomhændet her fra. Vi fik ligge ryddet op i vores guf lager, så han fik en pæn portion guf med hjem... Tilsyneladende har jeg det med at hamsre guf når jeg køber ind på zooplus.

Men vi tager så ned i vores lokale dyrepusher, der desværre må lukke, fordi lokal plans udvalget har været virkelig stride, og nægtet ham en feder butik, men i stedet har de lukket MaxiZoo ind (kan man læse om i Valbybladet hvis det har interesse). Men hvor om alting er, så havde han kun noget guf baseret foder til chinchillaer, så der fik vi ikke købt. Det var så igår.

I dag tager vi turen forbi dyrehospitalet, da de plejer at have noget Care+ stående. Men det havde de naturligvis ikke mere, men de kunne bestille noget Burgress Excel hjem til os - som vores dyr ikke gider æde - men så kan vi jo lige så godt bestille det vanlige online.

Så tager vi en tur i MaxiZoo (jeg er ikke ret glad for den afdeling der er kommet her, ejeren vil gerne have salgsdyr i butikken...). De har ikke Vita Special, som jeg ellers gik efter, og de andre de har som ikke er blandings halløj, er nogle (i min optik) meget små pakker, som vi måtte slippe næsten 100 kr for. Det er 2 pakker. 1 af deres eget mærke, og 1 af noget probiotisk halløj, som jeg faktisk ikke engang er sikker på er et egentligt foder, men det så interessant ud.

Så nu har vi forsvindende lidt mad til dyrene, i forhold til hvad vi plejer, og ingen steder i lokalområdet hvor vi kan købe mad. Fantastisk!
Til MaxiZoos forsvar vil jeg dog sige, at deres pelletfoder til chins, lugter virkelig kraftigt af lakrids, så dyrene er helt vilde med dem. Det kan godt være vi bliver nødt til at blande dem i deres foder fremadrettet.

Kommentarer