4 nye unger (update: 5)

Så kom der 4 unger hos Chin-Sans Kukana og Furrytails' Speedy
3 beige, 2 piger og 1 han på 38,g 40g og 44g hannen er størst. Ser desuden ud til at være ebony.
1 pink white, pige, 38g.
Jeg kan godt forstå hun så noget stor ud.

Den ene unge havde en skidt start, og jeg troede faktisk den ville ende med at skulle aflives. Den lå helt fladt, og kunne ikke rigtig komme op og side, samtidig havde den vist fået lidt sand indenbords, fordi hun valgte at få dem i sandkassen.
Efter lidt snak med et par dyrlæger, hvor den ene sagde at det kan skyldes at hun er blevet trykket og derfor havde noget der sad fast. Det så ellers rigtig skidt ud, men nu her 2 timer sener, ser det ud til at gå fint.




Ingen af ungerne har 100% åbne øjne. Kuk sidder hos Speedy endnu. Det er muligt vi tager dem fra hinanden, men det er meget rart at han kan hjælpe hende lidt, når der er så mange.

Det er i øvrigt første gang vi prøver at der kommer 4 unger. Sidste store kuld vi havde, var på Bisse og Mystique tilbage i 2006. Det var på 3 unger.

Hvis alle klarer sig, kommer de formentlig til salg. Det kan godt være vi beholder en, så Thea kan få sig en ven.

--

Lille rettelse... Der er så kommet en unge nr 5. Jeg ved ikke helt om jeg skal grine eller græde. Det er virkelig mange unger!
Den sidste er ligeledes beige, en pige og vejer 34g.
Jeg ved faktisk ikke helt hvad jeg skal stille op. Jeg ved ikke om hun fint selv kan klare 5, om jeg skal supplere op med mælk, eller om jeg skal finde en amme, der kan tage en eller to af ungerne.

Kommentarer