4 unger + 1

 Jeg fik vist aldrig skrevet her inde, at jeg havde set forkert. Der er ikke 4 hunner og 1 han, men 2 hanner og 3 hunner. Så 2 beige hanner, 2 beige hunner og 1 pink white hun. Det var Majbritt fra Kongstad Chinchilla og Ciara fra Tre-Ben Chins der fangede fejlen.

Stor beige han

Jeg tog nemlig en tur op til Majbritt og satte den mindste hun af. Jeg tog mor og alle unger med, for jeg var ikke helt sikker på om jeg skulle sætte en eller to unger af. Det endte med at jeg kun satte den mindste hun af, i håb om at en anden voksen hun, ville tage imod hende. Hun havde fået en del små skræmmer på ører, mund og hale. Enten er det forældrene ellers er det hendes søskende der har givet hende lidt knubs.

Stor beige han

Hos Majbritt tog vi den lille hun fra først. Hun havde desuden noget med at øjnene ikke ville åbne, og det lignede at der var gået betændelse i, som Majbritt ville prøve at rense. Jeg havde prøvet lidt, men havde helt ærligt en del problemer med at håndtere hende. Jeg kan godt mærke at jeg ikke håndtere unger specielt tit, og slet ikke dem i den lille ende af skalaen. Efter hun blev taget fra, kiggede vi lidt på resten, og det så ud til at det egentlig gik fint med de fire sidste, så den lille han fik lov at blive hos mor og søskende.

Pink white hun

Den pink white hun har hele tiden taget på, men de øvrige har enten tabt sig eller er stagneret. De to mindste kom langt ned i vægt. 31-32g. Jeg var sådan set sikker på, at vi ville miste den lille hun, hvis der ikke skete noget drastisk. Valgene stod mellem at jeg skulle fodre på hende, eller at hun skulle over til en anden hun. Jeg er ikke ret meget for selv at fodre på ungerne. Ikke kun fordi det tager meget tid, men også fordi jeg tror på det er bedst for ungerne at de kan vokse op på en naturlig måde hos deres forældre. Hun har hele tiden haft en enorm livslyst, været fuld af fart og snakket lige så højt som de andre, så jeg havde heller ikke lyst til at lade naturen gå sin gang med hende. Jeg var desuden nervøs for, at det ville gå ud over flere unger end kun hende, hvis jeg lod naturen gå sin gang.

Beige hun

Efter hun er blevet taget fra, ser det ud til at hun er blevet accepteret af en anden hun, og de unger jeg stadig har her hjemme, tager alle rigtig fint på nu. Så det virker til at det var det rigtige valg at fjerne den mindste.

Lille beige han

Det var blandede følelser jeg stod med, da jeg først troede der var fire unger. Det er i sig selv et stort kuld, men fem er et rigtig stort kuld. Der er en øget risiko for at alle ikke klarer den, når kuldene bliver så store. Var den mindste ikke blevet fjernet, kunne vi være endt i en situation med to unger der faldt fra, da alle fem skulle kæmpe ekstra for føden. Det er ofte lettere for de større unger at mase sig ind, så de to store skulle nok have klaret den. Men de to små skulle både kæmpe med de store og med hinanden. Den midterste kunne være gået begge veje. Den tabte sig, og holdt så vægten i 3 dage. Det er lang tid hvor der slet ikke bliver taget på. De to mindste tabte sig udelukkende. Så ved at fjerne den mindste hun, gav vi den mindste han bedre mulighed for at komme til mælken.
Nu ser det ud til, at alle unger overlever, så det er positivt.