Pixy er blevet aflivet

Så er Pixy blevet aflivet.
Jeg skal op og hente hende om lidt.
Rødderne i overmunden var begyndt at vokse vildt.

Dyrlægen (John), lød som om han ikke helt vidste hvad han skulle stille op.
Han snakkede om at han ikke var sikker på hvad han kunne gøre for hende.
Jeg spurgte om det var rødderne i overmunden, og det sagde han så ja til. Så fik jeg ævlet lidt om at det jo kun bliver værre, og sagde at han bare skulle aflive hende.

Puha.
Jeg var helt afklaret før han ringede, men nu kan jeg ikke holde op med at tude.

Jeg tager kameraet med, og får taget billeder af røngtenbillederne. De bliver formentlig lagt her ind, med en beskrivelse af problemet.

Og så en lille bøn:
Lad være med at indavle eller linieavle.
Lad være med at avle på dyr, hvor der har været tandproblemer, der har været skyld i dyrs død, i linierne.
Det her er ikke en værdig måde for en chinchilla at ende sit liv på!
Det er pinefuldt, og skyldes udelukkende indavl og avlere der ikke tænker sig om...

Pixy var et dyrehandler dyr, og selvom jeg er sikker på at hun har haft det godt hos os, så har vi i den grad også betalt prisen, for at få et dyr, vi ikke aner hvad der er i.

Kommentarer