Problemer med Pixy og et par andre

Først lidt positivt:
Kristina har fået fat i Toby.
Han skulle være en større herre, på lidt over 700 gram... Det må være en Mystique størrelse :)

Det negative:
Mini og Kriller har været stukket af... De har gjort det et par gange før.
Af en eller anden grund, bliver de virkelig krigeriske så snart de har været ude sammen nogle timer.
Kriller har fået et grimt sår ved siden af munden/ved knurhårene (gad vide om det egentlig hedder det).
Det er ikke værre, end at han ikke behøver komme til dyrlæge. Jeg har lige vasket det lidt, og det ser fint ud nu. Så har han også lidt blod omkring selve næsen, som om han er løbet frontalt ind i noget, og har fået en blodtud.
Mini har fået et hak i læben, et i øret, og et over skulderen. Det ser ikke så drabeligt ud, som det gør på Kriller.
Nu vil herskaberne så ikke gå sammen.
Jeg kan simpelthen ikke gennemskue hvad pokker der sker for de to sataner.
Når de er i buret, er der intet. De nusser, sover sammen, spiser sammen. Kriller er faktisk enormt beskyttende over for Mini for tiden.
Nu sidder de så i hvert deres bur. Så må vi se om de vil blive gode venner.
Så snart jeg prøver at sætte dem sammen, ligner de mest af alt et yen og yang tegn i pels, sådan som de hakker efter hinanden, og fiser rundt i ring...
Jeg er også nervøs for at der sker noget med Mini, nu hvor hun er dægtig.

Det ubehagelige:
Der er et eller andet galt med Pixy.
Jeg har afleveret hende hos dyrlægen idag, og skal senest hente hende 18.30.
Hun plejer at veje omkring 700 gram, men har tabt sig til 400 gram. Hun har været overvægtig, så jeg havde regnet med at en idel vægt lå på 550-600 gram. Det underlige er bare, at hun ikke føles desideret undervægtig.

Men hun blev så afleveret, og der skal tages røngten senere.
Jeg sagde at jeg ville have taget røngten af hendes mund. Hvis det bare er tænderne der vokser forkert, så skal de slibes/klippes, og så må vi se om det virker.
Hvis det er rødderne der vokser vildt, hvilket jeg er bange for er tilfældet, fik dyrlægen at vide, at hun skal aflives.
Der bliver ringet hjem hvis det er det, men hvis han ikke får fat i mig, har han lov til at aflive hende.
Øv altså.

Grunden til at jeg tror det er rødderne er, at hun har problemer med øjnene. Ikke noget slemt, men der er altså et eller andet med dem.
Der ud over er hendes fortænder vist blevet lidt for lange. Så der bliver krydset fingre for, at det er fortænder og evt. kindtænder der bare er vokset for meget, i den tid hun har haft maveproblemer.

Stakkels Pix

Kommentarer