Tandproblemer hos Chinchillaer

Det her kommer ind på hjemmesiden på et senere tidspunkt.
Men før den er blevet opdateret på alle leder og kanter, kommer det her ind.

Det her er til dels for at vise hvad Pixy døde af, og til dels for at vise hvad der sker, når rødderne vokser vildt hos chinchillaer.





Beskrivelsen til billedet burde være til at læse.
Hvis man ikke helt kan se hvad der sker på det ene billede, kan der kigges på det andet.

I korte træk kan man her se, hvordan rødderne fra kindtænderne i overmunden er begyndt at vokse vildt.
Man kan faktisk se hvordan roden fra den bagerste kindtand i overmunden, bevæger sig op mod øjet.
På dyret resulterer dette i at øjnene begynder at løbe i vand.
Der er også en smule i undermunden, men det er klart i overmunden problemet er størst.
Forståeligt nok, betyder dette at dyret har ondt hver gang det tygger. Når der ikke tygges, slides tænderne ikke ordentligt.

Så vidt jeg kan se, er kindtænderne en smule skæve (se på de øverste, de stikker ud over de underste), men det er især tydeligt på fortænderne, der er meget skæve.
På billedet kan dette ses ved at der nærmest er et hak i fortænderne i overmunden, hvor fortænderne i undermunden er helt lige og fine, som de skal være.

Tilfældet her er ikke særlig fremskredent, men har alligevel været skyld i irritation og smerte.
Symptomer på at den er gal med tænderne, er øjne der løber i vand, mistst appetit, problemer med at drikke, vægttab.
Her ud over kan man, især i undermunden, mærke på kæben. Den skal gerne være lige og glat.
Hvis der er problemer med rødderne, vil kæberne føles knudret/ujævn. Dette kan kun mærkes ved kindtænderne.
Fortænderne kan man relativt nemt checke, enten ved at holde dyret, og åbne munden forsigtigt, med to fingre. Ellers kan man prøve at give en guf, og kigge på tænderne, når dyret tager guffen. Det er især effektivt hvis man kan se dyret oppe fra, og holder guffen over hovedet.

Denne type problemer skyldes først og fremmest indavl.
Det er desværre ikke noget der kommer til udtryk de første par år. Det plejer at komme når de er mellem 5 og 10 år gamle.
Dette må ikke forveksles med noget der har med alderdom at gøre.

Kommentarer