Toppen af poppen

Idag har vi så set Madonna i toppen af buret.
Buret er sådan indrettet, at unger ikke kan komme helt op til at starte med, grundet hyldeafstand.
Så det er lidt vildt, at den lille fis er kommet helt op, kun 2 uger gammel :)

Ud over det har vi haft hende ude.
Der er godt nok knald på, når hun sådan får lov at fise rundt på sengen.
Hun prøvede at overliste Nick flere gange. Da det ikke virkede, så hun ud til at beslutte sig for, at hvis man bare havde fart nok på, var det muligt at komme forbi - Det er naturligvis ikke sådan virkeligheden hænger sammen ;)
Og hun er kommet i en gnave-periode.
Alt hun kan få fat i med munden, bider hun i. Ikke prøvebid, men sådan rigtig små hårde bid, der godt kan gøre lidt ondt. Heldigvis kan hun ikke rigtig bide ting i stykker endnu.

Jeg lå med en Wii kontrol på maven, og Madonna besluttede sig for at kravle op på maven af mig, og bide i ledningen.
Så hun er officielt en chinchilla nu ^_^

Kommentarer